mandag den 12. marts 2012

Øst for Paradis & LYNfabrikken inviterer til croisant, kaffe og dokumentarfilm om byliv og design

Billedet er lånt fra urbanizedfilm.com


Gary Hustwit, som også har stået bag filmene Helvetica og Objectified, viser nu den seneste af hans film, Urbanized. Her vil man få indblik i forskellige byer verden over, bl.a. Columbia, Mumbai, Stuttgart og vores egen København. Men også historierne bag og ikke mindst hvem der står bag formningen af dem. Igennem filmen vil man møde arkitekter, ingeniører, byplanlæggere, politikere og indbyggere i byerne. Folk som hver især fortæller om deres forhold til byerne, og hvad de finder vigtigt og nødvendigt i forbindelse med dem.


Arrangementet er tirsdag den 13. marts kl. 8.30-11.00 i Øst for Paradis.

Bestil billetter på Øst for Paradis hjemmeside.


Ses vi?



mandag den 5. marts 2012

Grass laver skilte og logografik til Bascon


Bascons nye logografik er nu blevet en del af Bascons kontorer. Her billeder fra Bascon Aarhus.

torsdag den 19. januar 2012

100 store plakater i Aarhus bybillede


Teater Refleksion's nye brochure er netop kommet på gaden. Grass har igen designet program og poster.

Nyt og glædeligt er, at illustrator Cato Thau leverer illustrationer til brochuren i år. Catos finurlige streg er som skabt til børneteater.

tirsdag den 3. januar 2012

Grass designer kortspil om positiv psykologi


Konceptet POSITIVE PSYCHOLOGY CARDS er udviklet af Mads Bab; lektor i positiv psykologi ved D.I.S – Danish Institute for International Studies. Ideen med konceptet er at udbrede viden om Positiv Psykologi på en sjov og lettilgængelig måde til undervisning.

‘Positiv Psykologi’ er en videnskabelig retning indenfor psykologien, der fokuserer på studiet af menneskets sunde tilstande, såsom velvære, lykke og glæde, baseret på empiriske data og undersøgelser. Positiv psykologi beskæftiger sig med at undersøge optimale emotionelle tilstande, tanker, processer og fællesskaber.

Nøgleord i udarbejdelse af grafisk profil til konceptet POSITIVE PSYCHOLOGY CARDS:
- En positiv spiral
- Legende indlæring
- Udvikling / bevægelse
- Vende noget fra negativt til positivt


SibinLinnebjerg får nyt logo og website

SibinLinnebjerg er et dansk mærke, som designer klassisk strikvarer af høj kvalitet til voksne og børn. De er især kendt for deres "sømandsstrik", som er inspireret af fiskerne fra starten af den 19. århundrede og som kreeres i helt formidabel kvalitet.

I udformning af det nye navnetræk og hjemmeside har Grass lagt vægt på:
- Dansk mærke: Et enkelt 'nordisk' udtryk
- Strikvarer af høj kvalitet
- Billederne skal være i centrum på websitet. Herved skifter helhedsindtryk, når her kommer nye kollektioner.

mandag den 8. august 2011

'We Love Graphic Design' Seminar på Den Sorte Diamant den 1. Oktober 2011


"Det handler om kærlighed.

Kærlighed til grafisk design. Både den slags der irriterer, provokerer og udfordrer os, men også den der pirrer vores æstetiske sans og fylder os med følelsen af skønhed. Det er denne kærlighed, der har fået os til at arrangere dette seminar, som en hyldest til grafisk design, og samtidig som vores bud på en meget inspirerende dag." skriver LYNfabrikken om seminaret.


LYNfabrikken samarbejder med HK Grafisk Kommunikation, DJ Visuelt Forum om arrangementet.


Kom Glad - så ses vi i Kbh. den 1. oktober!